allehånde

Allehånde er et cateringfirma, der leverer mad af høj kvalitet til frokostordninger, konferencer, møder og festlige lejligheder. Vi prioriterer at ansætte og uddanne kokke fra døveverdenen, og hos Allehånde mødes mennesker i en mission om synlighed, ligebehandling og fantastisk god mad. Allehånde er etableret i samarbejde med flere fonde for at skabe et flersporet uddannelsesforløb for døve og hørehæmmede, der ønsker at uddanne sig indenfor den gastronomiske verden. Allehånde skal efterhånden kunne opbygge arbejdspladser og karrieremuligheder for de, som efter endt uddannelse ønsker at arbejde videre med at opbygge en virksomhed, hvor køkkenet er central kerne.

Læs mere
Amager Skovhjælpere

Den selvejende institution Amager Skovhjælpere er en rummelig arbejdsplads for mennesker med funktionsnedsættelse og særlige behov, der knytter sig til Friluftshuset på Vestamagers Naturcenter. Friluftshuset er et multifunktionshus. Det er skovhjælpernes base - informationshus - cykel udlån - grejbank - værksted - mm. Arbejdet omkring centeret og i naturen er den aktive ramme om udvikling, afklaring og opkvalificering for Skovhjælperne. Den store bredde i jobfunktionerne giver mulighed for opgave tilpasning og kompetenceudvikling individuelt og i gruppen. Et af Amager Skovhjælperes kernepunkter er udvikling. Bredden af opgaver på naturcenteret og i naturen giver mulighed for en stadig kompetenceudvikling for Skovhjælperne.

Læs mere
Café Kaffegal

Café Kaffegal er en ny socialøkonomisk virksomhed, som åbnede sine døre den 12.02.10. Café Kaffegals mission er at skabe et bedre samfund med fokus på bæredygtighed i alle henseender. Det gør caféen, der også fungere som en restaurant, ved at have fokus på god dyrevelfærd, økologi, fairtrade og socialt ansvar. Caféen bliver derfor drevet i et professionelt samarbejde mellem fagfolk, frivillige og psykisk sårbare mennesker ansat på særlige vilkår.

Læs mere
Compled ApS

Compled er et nystartet firma, som leverer bæredygtige LED baserede løsninger indenfor gade og pladsbelysning. Compleds socialøkonomiske tilgang er baseret på kommunale løsninger, hvor Compled benytter sig af lokal arbejdskraft fra udsatte grupper til samling af de enkelte lampehoveder. Dette koncept er unikt, samfundsgavnligt i lokalområder, indtjeningen kanaliseres delvist ud i lokale lønomkostninger og der er tale om et helt nyt og bæredygtigt produkt, såvel miljømæssigt som menneskeligt og samfundsmæssigt. Compled repræsenterer en holdningsændring væk fra profitmaksimering og sætter fokus på bæredygtighed og lokal udvikling.

Læs mere
Cre8toU

Cre8toU er en sammenslutning af tre socialøkonomiske enkeltmands virksomheder. Vi beskæftiger os med design, udvikling og produktion af beklædning, hjælpemidler og it - relaterede løsninger til mennesker med fysiske handicap. Vi tror på at behov skaber indsigt og indsigt kan skabe viden. Med fokus på ligeværd, rummelighed og accept af, og respekt for forskelligheder ansætter vi folk med diverse funktionsnedsættelser. Cre8toU vil vise verden de erhvervsmæssige og sociale kompetencer der findes i ALLE mennsker, også mennesker med et handicap.

Læs mere
Digital StoryLab

Digital StoryLab har et samfundsgavnligt mål ved at anvende metoden Digital Storytelling til at demokratisere de digitale medier og give både udsatte børn og unge en stemme via deres personlige historie. Vi arbejder med at udbrede digital storytelling både i dk og resten verden.

Læs mere
Fonden Grantoftegaard

Den erhvervsdrivende Fond Grantoftegaard varetager økologisk storbynært landbrug som fundament for almennyttig virksomhed. I økologien og ved den socialøkonomiske virksomhed signaleres ønske om bæredygtig udvikling, forstået ved at skabe rammer om et gensidigt udbytte for det at passe på såvel jorden's og de menneskelige ressourcer.

Læs mere
Foreningen Livsnettet

Livsnettet er et unikt, færdigudviklet anderledes socialt netværk, der i al beskeden giver Danmark muligheden for at være frontløbere i forhold til morgendagens måde at kommunikere og netværke på – nemlig et innovativt netværk, der som det eneste af sin art i Danmark tilbyder socialt truede mulighed for støtte døgnet rundt. Livsnettet er et non-profit projekt af ikke-kommerciel og almennyttig karakter og tilbyder en upartisk og neutral ramme, hvor brugeren gratis og uforpligtende kan deltage på tværs af alder, race og bopæl. Formålet med netværket er at skabe og opretholde relationer, kommunikation og dialog i øjenhøjde mellem mennesker med kortere eller længerevarende lidelser, sygdomme, diagnoser og eller handicap, samt med og mellem disses relationer og familier og andre passende og relevante aktører såsom videnshavere og eksperter.

Læs mere
fødevareBanken

fødevareBanken videredestribuerer overskudsfødevarer fra virksomheder til organisationer med kontakt til socialt udsatte i Københavnsområdet. Dermed slår de vi to fluer med et smæk; vi formindsker et madspil, der ville have ført til øget udledning af CO2, fordi maden ellers ville blive destrueret, og vi sikrer, at socialt udsatte får adgang til et gratis, sundt og nærende måltid. Vi lever op til de gældende standarter indenfor fødevaresundhed. Konceptet er det første af sin art i Danmark, og selvom vi kun har været aktive i et år, har vi formået at levere over 77 tons fødevarer til trængende organisationer.

Læs mere
GAIA Museum Outsider Art

GAIA Museum Outsider Art er en kulturvirksomhed, der iværksætter beskæftigelsesmuligheder for unge og voksne med særlige behov. Udover at være et museum, der viser skiftende udstillinger og en fast samling inden for outsiderkunsten, består museet af en travl café, en butik, et kreativt produktionsværksted, et rammeværksted og en nystartet 3-årig kunstuddannelse for unge med særlige behov. I øjeblikket tilbyder museet beskyttet beskæftigelse i de forskellige afdelingers daglige drift til 40 medarbejdere. Det overordnede mål for museet er at udvikle og støtte den enkelte medarbejders sociale og faglige kompetencer gennem forskellige arbejdsforløb og samarbejdsprojekter.

Læs mere